PRESSEMEDDELELSE - March 20, 2009
KNA Connected – fra 3 medlemmer til 2
28 årige Kahlil Rhodes fra KNA Connected, har nu valgt at satse på en solokarriere, mens Adonis Gomez og Naimi Corrales fortsætter i bandet.
Det sker efter at de 3 bandmedlemmer har lavet musik sammen siden 2002, og har i perioden frem til nu spillet over 200 jobs i Danmark, og indtil nu udgivet 6 singler og albummet “Uno” i 2007.
Denne beslutning kommer efter længere tids overvejelse ifølge Kahlil Rhodes:
“Efter 7 år fuld af eventyr føler jeg at det er tid til at jeg udforsker mit helt eget musikunivers. KNA Connected har været en uvurderlig oplevelse der har givet mig utrolig meget på både et personligt såvel som musikalsk plan. Jeg ønsker kun det bedste for drengene fremover og vil mindes tiden vi havde sammen med et bredt smil.”